Hurtig betaling - brug MobilePay
Hurtig levering - Normalt 3-5 arbejdsdage
Kompetent rådgivning - Ring på 40 20 82 29

Sådan måler du dit gulv op

Vi anbefaler altid at du måler de rum op, som du vil lægge nye gulve i. Vi vil nedenfor forsøge at beskrive, hvordan en opmåling kan forgå, og hvad der skal tages højde for. For klarheds skyld er det mest optimalt at måle dine rum fysisk, fremfor en plantegning fra ejendomsmægler eller lign.

Der er stor forskel på, hvordan gulve monteres, men opmåling er nogenlunde ens. Når der skal måles op er det vigtigt at der altid måles på rummets bredeste og længste stykke.

Alle vores gulve sælges enten i banevarer eller i hele pakker.

Banevarer er vinyler, tæpper og linoleum – disse varer findes typisk i ruller i 2,3,4 eller 5 meters bredde.

Gulve der sælges i pakker er trægulve, laminatgulve, vinyl klik gulve og tæppefliser.  

Det er super vigtigt, der måles i fuld længde – hvilket betyder, at der skal måles helt ud i alle indhak, under vinduer, i døren, under radiator, samt i køkkener under køleskab, hvis det står på gulv og opvaskemaskine. 

Specielt for banevarer

Mange af vores banevarer fås i både 2, 3, 4 og 5 meters bredde, derfor er det bedst, hvis du vælger en bredere bane end dine bredetse mål, for så slipper du for at samle gulvet.

Ved linoleum skal det svejses sammen, og ved tæpper bruger du dobbeltklæbende tape. Vinyl kan svejses med koldsvejsemiddel, det kan man selv klare, men er ikke en nødvendighed.
Linoleum skal svejses med svejsetråd og specialværktøj. Det kan normalt kun laves af professionelle gulvfolk.
Hvis du har brug for mere end et stykke og de skal lægges i samme rum,  anbefaler vi altid, at der bestilles i samme rullebredde, da der kan være nuanceforskelle fra en rullebredde til en anden!

 

Specielt for pakkevarer

Vi sælger altid trægulve, laminatgulve, vinylgulve og tæppefliser i hele pakker, derfor kan prisen se lidt underlig ud, og når du har indtastet det ønskede antal kvadratmeter vil systemet selv regne ud, hvor mange antal hele pakker du har brug for.

Du skal husk at indregne spild i din bestilling
Vi anbefaler altid minimum 5-10 % spild. Samtidig er det også en god ide, at have noget gulv til overs til eventuelle reparationer.

Krav til underlag

Der findes forskellige former for underlag – enten i plader eller i ruller. Underlag bruges til at sænke trinlyd og udjævne små ujævnheder til undergulvet. Hvis gulvet skal monteres direkte på beton er det nødvendigt, at underlaget har en dampspærre. En hovedregel er jo dyrere underlag – jo mere effektivt er det mod trinlyd.

Underlag er ikke nødvendig til rulle varer, så der anbefaler vi ikke andet end et jævnt og tørt underlag.